10 virtuelle checkpoints til Odense

Odense Kommune gav CykelScore et boost med tilføjelsen af 10 virtuelle checkpoints i byen. I alt findes der nu 21 checkpoints i Odense by.


I august 2014 bød vi 10 odenseanske skoler velkomne i CykelScore familien. Hver skole fik forud for opstarten opsat et fysisk checkpoint, hvor elever og ansatte kan registrere deres cykelture til skole og derved deltage i konkurrencer om fede præmier.

 

1 måned efter, ultimo september 2014, supplerede Odense Kommune så med yderligere 10 checkpoints - denne gang de virtuelle af slagsen.

 

Kort over placeringen af checkpoints i Odense

 

De virtuelle checkpoints er placeret på udvalgte lokationer med relation til fysisk aktivitet eller knudepunkter for oplevelser i byen. Med de nye checkpoints ønsker kommunen at anspore flere til også at tage cyklen i deres fritid, når de eksempelvis skal deltage i sportsaktiviteter, shoppe i bymidten, til koncert eller i zoologisk have.

 

Du kan se et lidt større kort over checkpointenes placering her.

 

De virtuelle checkpoints er placeret på GPS-koordinator, som danner en virtuel zone, hvori cyklisterne skal befinde sig for at registrere deres cykeltur. Registreringen foretages med en smartphone via vores CykelScore app.

 

I app'en kan deltagerne orientere sig på et kort, som viser deres egen aktuelle placering samt alle checkpointene. På denne måde er det nemt at cykle rundt fra checkpoint til checkpoint og score point i byen. App'en kan både vise de seneste 10 registreringer samt ens samlede score og placering på ranglisterne. Således har deltagerne alle nødvendige informationer lige ved hånden, imens de er på farten.

 

I skrivende stund deltager mere end 2.300 cyklister i CykelScore i Odense Kommune. De har nu alle sammen mulighed for at score point ved de i alt 21 checkpoints i byen: 10 fysiske, placeret ved hver af de deltagende skoler, samt 11 virtuelle placeret rundt omkring i byen. 

 

04.11.14

©2013 CykelScore
...