CykelScore App'en

CykelScore app'en - du kan finde den i både App Store og Google Play

Med den gratis CykelScore app har du ikke alene mulighed for at score virtuelle point - app'en gør det også nemt at checke egne registreringer og placering på ranglisterne, imens du er på farten.

 

CykelScore app’en gør det muligt at checke ind ved virtuelle checkpoints. De virtuelle checkpoints er placeret på udvalgte GPS-koordinater og er således ikke fysisk at se i gadebilledet, som de fysiske checkpoints er det. De virtuelle checkpoints er i Fredericia markeret med et skilt, som vist her til venstre. 

 

De virtuelle checkpoints vil typisk være placeret i nærheden af cykelparkering, ved kulturelle eller sportslige samlingspunkter i byen eller et andet sted, hvor du som cyklist passerer med din cykel.

 

App'en kan også bruges til at checke ind ved alle de fysiske checkpoints.

 

Checkpoints kort

I app’en er alle checkpoints tydeligt markeret med en grøn cirkel, som viser checkpointets radius. Når cyklisten befinder sig indenfor checkpointets virtuelle zone, vil man kunne checke ind med et enkelt klik. Ligesom ved de fysiske checkpoints er det kun muligt at få ét point pr. checkpoint pr. dag. 

 

Checkpoint oversigt med app'en

CykelScore app’en kan også bruges til at danne sig et overblik over, hvor der findes checkpoints – både fysiske og virtuelle. Kortet viser din placering og dermed de checkpoints, som er placeret i nærheden af, hvor du befinder dig. Man kan zoome ind og ud på kortet efter behov.

 

Se din historik
Du kan også bruge app'en til at få et overblik over dine seneste registreringer. Under ’Historik’ kan du se dine sidste 10 registreringer, imens du er på farten. Dine point registreres med det samme, så når du har tjekket ind ved et checkpoint, vil du straks kunne se din registrering på listen.

 

Øvrige funktioner

Du kan selvfølgelig også se din CykelScore i app'en; du kan se for henholdsvis indeværende uge, måned og år. Ved at skifte imellem disse kan du se din placering på ranglisterne. Disse funktioner findes under 'Cykelscore', hvor du også kan logge ud af app'en.

 

For at kunne bruge app'en til at forøge sin CykelScore, kræver det, at der findes virtuelle checkpoints i nærheden af dig.

De virtuelle checkpoints kan placeres så godt som hvor som helst, og er dermed ideele til placering på steder, hvor det kan være en udfordring at trække strøm eller i det hele taget placere et fysisk checkpoint. Det kan for eksempel være på en bro eller ude i en skov.

 

 

Du kan hente CykelScore app'en i Google Play eller App Store 

 

I 2015 kommer der flere nye tilføjelser til vores gratis app. Du kan læse mere om de nye funktioner her 

 

Senest opdateret 30.01.15

©2013 CykelScore
...