Gode vaner og trivsel

Sunde vaner

Turen til og fra skole kan føles trist og lang, hvis man skal cykle i regn og blæst. Ved at gøre cykling sjovt og belønne børnenes gode og sunde transportvaner kan cykelturen til og fra skole blive en leg og på den måde være med til at skabe sunde rutiner i hverdagen. Gode vaner omkring fysisk aktivitet og sundhed, som er tilegnet i barndommen, er et godt grundlag for et sundt voksenliv med motion.   

 

Cykling gør glad

Ved at cykle i skole får eleverne rørt sig, hvilket er en rigtig god start på dagen. Frisk luft og motion giver ikke blot overskud, men også glæde: 54% af de deltagende skoleelever i Fredericia tilkendegiver, at cykling gør dem glade. 

 

Cykelpiger på Nordstjerneskolen, Frederikshavn

 

Fællesskabsfølelse

CykelScore er bl.a. bygget på konkurreelementet, som motiverer til at yde en ekstra indsats ikke blot for egen vindings skyld, men også for fællesskabet - det være sig fællesskaber i klasserne, når a- og b-klassen dyster mod hinanden; sammenhold på tværs af alder og årgange, når cykelinteresserede deler deres fælles interesse; eller den fællesskabsfølelse, som skabes på en hel skole, hvor alle er del af den samme CykelScore verden og konkurrerer med andre skoler for at ligge forrest i feltet.

 

Sammenhold og opbakning

Fællesskabet giver opmuntring og opbakning til den enkelte og er med til at sikre, at eleverne motiverer hinanden og dermed holder fast i de gode og sunde vaner med at cykle til og fra skole. I Fredericia tilkendegiver 34% af skoleeleverne, at sammenholdet - at cykle sammen med venner og familie - er noget af det, som de godt kan lide ved at cykle.

 

Rollemodeller

Lærere, ældre elever, forældre og skolens øvrige ansatte er en vigtig brik i at hjælpe med at skabe de gode vaner, sammenholdet og opbakningen, som er med til at give eleverne succesoplevelser og selvtillid på cyklen. 

©2013 CykelScore
...