Sundhed og personalepleje

Opbakning til fysisk aktivitet

De fleste virksomheder har i dag en sundhedspolitik og forskellige sundhedsfremmende tiltag, som deres medarbejdere kan nyde godt af - og med god grund. Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource, og det giver derfor god mening at give opbakning og motivere de ansatte til at være fysisk aktive. Ansatte som lever en aktiv livsstil med motion og bevægelse er ikke overraskende sundere end deres inaktive kollegaer, men de oplever også større jobtilfredshed. 

 

Sygdomsforebyggelse

Ydermere er motion med til at give større selvtillid og trivsel og på den måde også bidrage til en øget livskvalitet. Det at cykle til og fra arbejde er en god måde at få den daglige motion på. Blot 1 times daglig cykling reducerer beviseligt risikoen for at udvikle livstilssygdomme som hjertekarsygsomme og sukkersyge.

 

Bedre fysisk ydeevne og lavere dødelighed

Pendling på cykel blot 3 gange ugentligt med mindst 6 kilometer pr. gang kan signifikant forøge ens fysiske præstation. Det er dermed med til at give bedre kondition og ydeevne - ikke blot på cyklen, men generelt. Den største gevinst ved cykelpendling er dog den 30% lavere dødelighed blandt cyklister.

 

Fællesskab og sund konkurrence

CykelScore skaber sund konkurrence mellem kollegaer og afdelinger og skaber samtidig et fællesskab i virksomheden, hvor alle er med til at skabe motivationen og give hinanden opbakning. Ved at belønne jeres medarbejderes gode og sunde transportvaner er I en attraktiv arbejdsplads med et sundt og trygt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere - høj som lav, trænet eller nybegynder - kan cykle med. 

©2013 CykelScore
...